Tastegogo

Privatlivspolitik

Senest opdateret: 14. oktober 2026

Tastegogo er en tjeneste der anbefaler steder i København ud fra din smag. Denne politik beskriver hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor, og hvilke rettigheder du har. Vil du hurtigt vide hvad andre kan se om dig, gå direkte til afsnittet "Hvad andre brugere kan se" nedenfor.

Dataansvarlig

Daniel Patrick Lynch
Vermlandsgade 72
2300 København S
Danmark
danielpatricklynch1@hotmail.com

Skriv til mig på mailadressen ovenfor for alt der handler om dine oplysninger.

Hvilke oplysninger vi behandler

Konto

Din e-mailadresse, et brugernavn, og et valgfrit visningsnavn, profilbillede og bio. Opretter du dig med Google, modtager vi din e-mailadresse og dit navn fra Google — ikke din adgangskode.

Vigtigt om brugernavne: for de første seksten konti på Tastegogo er brugernavnet identisk med (eller direkte afledt af) mailadressens præfiks — fx blev "kajabyskov@..." til brugernavnet "kajabyskov". Brugernavnet er offentligt (se "Hvad andre kan se" nedenfor), så for disse konti kan andre brugere se, eller gætte sig tæt på, den mailadresse kontoen blev oprettet med. Opretter du en ny konto, kan du frit vælge et brugernavn der ikke minder om din mail.

Quizsvar

Dine svar på smagsquizzen ved oprettelse, gemt som de blev givet. Svarene omregnes til en talvektor (10 tal, én pr. smagsakse) der bruges til at finde dine smagsfæller. Efterhånden som du rater steder, opdateres en del af denne vektor ud fra din faktiske adfærd — quizzen vejer mindre jo mere du rater.

Ratings og kommentarer

De steder du vurderer, karakteren du giver, en eventuel kommentar, og de mærkater ("tags") du sætter på oplevelsen (fx "hyggeligt", "godt kurateret").

Gemte steder ("Drømme")

De steder du gemmer, en eventuel note om hvorfor, og de steder du aktivt skjuler fra dine anbefalinger ("ikke for mig"). Se "Hvad andre brugere kan se" nedenfor for hvem der kan læse noten.

Fotos

Billeder du uploader til et steds side, en eventuel billedtekst, og hvilke fotos (dine egne og andres) du liker.

Adfærd og søgninger

Vi registrerer hændelser om hvordan appen bruges: hvilke stedkort der vises i dit feed, hvilke du åbner, hvornår du starter en session, hvilke to steder du sammenligner i en duel, og lignende. Det er knyttet til din bruger.

Søgninger: når du søger efter et sted eller en person i appen, gemmer vi selve søgeteksten du skrev (op til 100 tegn, med småt og trimmet) sammen med hvor mange resultater den gav. Det gælder både søgning i stedlisten, personsøgning, og kortets søgefelt. Søger du efter et sted der udløser et opslag hos Google (se "Databehandlere" nedenfor), sendes søgeteksten også til Google som en del af det opslag.

Denne kategori er stor i omfang — omkring 10.000 hændelser på tværs af alle brugere ved seneste optælling, mest visninger af stedkort i feedet. Vi bruger den ikke til reklame og sælger den ikke; den bruges til at forstå og forbedre appen, og til at vise dig ting som "din profil er set X gange".

Placering

Appen kan spørge om din placering for at vise steder i nærheden. Den behandles kun i din browser og gemmes ikke hos os. Du kan altid sige nej.

Hvad vi bruger det til, og på hvilket grundlag

FormålGrundlag
Oprette og drive din kontoAftale (art. 6.1.b)
Beregne din smagsvektor ud fra quiz og ratings, og finde dine smagsfællerAftale (art. 6.1.b)
Vise dine vurderinger, kommentarer og billeder til andre brugereAftale (art. 6.1.b)
Sende dig mails om din konto (login, nulstil kode)Aftale (art. 6.1.b)
Sende dig ugentlige, personlige stedanbefalinger (op til tre om ugen, valgt ud fra din smag)Aftale (art. 6.1.b) — kan altid slås fra under Indstillinger
Sende dig nyheder om tjenestenSamtykke — du kan altid afmelde
Registrere adfærd og søgninger for at forbedre tjenestenLegitim interesse (art. 6.1.f)
Vise din kommentar og dit fornavn i vores markedsføringSamtykke — se nedenfor

Vores legitime interesse i at registrere adfærd og søgninger er at forstå om appen faktisk virker — om folk finder det de leder efter, om anbefalinger rammer. Vi har vejet det op mod din interesse i ikke at blive overvåget: det bruges ikke til at profilere dig til reklame, sælges ikke, og deles ikke uden for de databehandlere nævnt nedenfor.

Når du skriver en kommentar til en rating, kan du sætte flueben ved "Må vi dele den?" — det er helt valgfrit, og fluebenet er aldrig sat i forvejen. Siger du ja, kan vi vise netop den kommentar sammen med dit FORNAVN (aldrig dit fulde brugernavn eller billede) i vores markedsføring — fx annoncer, plakater og opslag på sociale medier, men aldrig til reklame rettet mod dig selv og aldrig til tredjepart. Samtykket gælder kun den ene kommentar, ikke dine kommentarer generelt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at redigere ratingen og fjerne fluebenet igen, samme sted som du redigerer selve kommentaren.

Til orientering: din rating og kommentar er allerede offentlig i appen med dit fulde navn. Uafhængigt af dette samtykke kan den samme kommentar derfor også blive vist på vores offentlige forside, tastegogo.com — dér altid kun med dit FORNAVN, aldrig dit fulde brugernavn eller billede.

Hvad andre brugere kan se

Dette er kernen i politikken — hvad der reelt er offentligt for enhver der bruger Tastegogo.

Altid synligt for alle brugere

Synligt for enhver logget ind bruger, men uden dit navn

Kun synligt for dem du har accepteret som følgere

Ikke synligt for andre brugere

Databehandlere og hvor data ligger

Vi sælger aldrig dine oplysninger, og vi bruger kun din kommentar eller dit fornavn i markedsføring hvis du udtrykkeligt har givet lov til det (se samtykket ovenfor).

Vi bruger disse databehandlere til at drive tjenesten:

Vores database og vores filer (stedfotos, profilbilleder) ligger i Irland (Europe/Ireland) — altså inden for EU/EØS.

Det gælder ikke alting. To databehandlere kan behandle data uden for EU/EØS:

Google Places/Maps modtager den søgetekst du skriver og koordinater, når appen slår et sted op eller geokoder en søgning — Google behandler dette globalt, ikke kun i EU.

Cloudflare kører selve applikationskoden på den driftsknude der ligger tættest på dig geografisk. Besøger du appen uden for Europa, kører koden (om end ikke selve databasen) uden for EU/EØS.

Begge overførsler sker på databehandlerens eget overførselsgrundlag — EU's standardkontraktbestemmelser ("Standard Contractual Clauses").

Hvor længe vi gemmer det

Vi gemmer dine oplysninger så længe du har en konto.

Steder du har tilføjet til kataloget forbliver i appen ved sletning, men uden tilknytning til dig.

Tre ting er koblet til din e-mailadresse i stedet for din konto, og overlever derfor en sletning: en registrering af at du er afmeldt nyheder (så vi ikke ved en fejl skriver til dig igen), en teknisk log over hvilke mails der er sendt til adressen, og eventuelle brugte/ubrugte afmeldingslinks. De findes for at beskytte dig mod gen-mailing og for vores egen fejlsøgning af mailudsendelse — ikke for at kunne genkende dig.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) ret til:

For indsigt, rettelse, dataportabilitet eller indsigelse — skriv til danielpatricklynch1@hotmail.com. Vi svarer inden for 30 dage.

Er du utilfreds med vores behandling af dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby — datatilsynet.dk.

Sletning af din konto

Du kan slette din konto selv under Dig → Indstillinger → Slet konto. Du bekræfter med et ord ("SLET"), og det sker med det samme — det kan ikke fortrydes.

Sletning fjerner, for din bruger specifikt:

Steder du selv har tilføjet til kataloget bliver stående (de er ikke dine personoplysninger), men mister koblingen til dig. De tre mail-relaterede undtagelser er beskrevet under "Hvor længe vi gemmer det" ovenfor.

Undtagelse: dine fotos af steder. Billeder du har uploadet til et steds side bliver stående uden dit navn på dem, i stedet for at blive slettet — de er billeder af stedet, ikke af dig, og bruges stadig af andre til at få et ærligt indtryk af det. De kan ikke længere spores til din konto. Dit profilbillede er en anden sag og slettes altid helt, som resten af listen ovenfor viser.

Lokal lagring i din browser

Ud over det der gemmes hos os, gemmer appen nogle ting lokalt i din egen browser (localStorage) — det forlader aldrig din enhed og er ikke synligt for os eller andre:

Rydder du din browserdata, eller skifter du enhed, forsvinder dette — det påvirker ikke dine oplysninger hos os.

Cookies

Vi bruger kun de cookies der er nødvendige for at holde dig logget ind og for at huske om du har adgang til den lukkede beta. Vi bruger ikke cookies til reklame eller analyse hos tredjepart.

Børn

Tastegogo er ikke beregnet til børn under 15 år, og vi opretter ikke bevidst konti til dem.

Ændringer

Ændrer vi denne politik væsentligt, giver vi besked i appen eller på mail inden ændringen træder i kraft.

Tilbage til Tastegogo